WoA

Nye afsløringer om Der Führer: Hitler på peyote!

"Frimurernes hierakiske organisation og indvielsen gennem symbolske ritualer, ved brug af fantasien og uden at forstyrre selve hjernen, ved hjælp af magi og kultiske symboler – alt dette er det farlige element og det element jeg har overtaget. Ser De ikke, at vort parti må blive af denne karakter. En Orden, der er hvad den er: et sekulært præsteskabs hierakiske orden."- Adolf Hitler, Mein Kampf

I sine unge dage, før han kom til nogen form for magt, boede Hitler i Wien.

Een af Hitlers venner, i denne periode, var Walter Johannes Stein. Historien fortæller, at Stein mødte Hitler første gang i andledning af en bestemt bog, nemlig Wolfram von Eschenbach’s "Parsival". Stein købte et brugt eksemplar af bogen og blev fascineret og nysgerrig af de noter, han fandt i margenen, skønt han samtidig følte sig frastødt af det patologiske had mod fremmede "racer", de tydeligt gav udtryk for.

Det var ikke almindelige kommentarer.

Ifølge Ravenscroft fandt Stein beviser på, at den tidligere ejer af bogen havde løftet sløret for mange af gral-legendens hemmeligheder, og Stein var overbevist om, at dette måtte være "Satans noter".

Blandt disse noter dukkede der en del referencer op vedrørende en af romanens figurer, Klingsor, som Hitler åbenbart identificerede med den berygtede 800-tals tyran Landulph II af Capua. Landulphs vedholdende søgen efter magt havde ført ham til at studere de sorte kunster og det var derfor han blev ekskommunikeret i 875. Gradvist går det op for Stein, at den der har skrevet disse noter tydeligvis identificere sig selv med denne gamle tyran, denne "Führer" fra 800-tallet.

Det viste sig senere, at bogen havde tilhørt Adolf Hitler.

En bizar teori omkring denne "besættelse" af den døde tyran ligger i den endnu ikke beviste "kendsgerning", at Hitler kun var i besiddelse af een testikel. Det siges nemlig om Landulph at han var "glat mellem benene". Teorien underbygges ved rapporter udarbejdet af de russiske læger, der undersøgte Hitlers lig i maj 1945.

Diagnosen lyder "monorchid" – kun i besiddelse af een testikel.

Historierne giver forskellige meldinger om, hvordan forholdet var mellem Stein og Hitler. Enkelte kilder mener, at de aldrig mødtes, andre mener at de tilbragte megen fritid sammen. Kendsgerningen er i hvert fald, at Stein under anden verdenskrig gik i Churcills og dermed fjendens sold.

Een af Hitlers første og mest indflydelsesrige mentorer var en boghandler fra Wien ved navn Ernst Pretsche. Det var denne, der havde solgt Hitler eksemplaret af "Parsival", som den unge Hitler så senere solgte ham tilbage, hvorefter Stein kom i besiddelse af det.

Stein skildrer Pretzsche som en modbydeligt udseende, tudselignende mand. Pretzsche var tilknyttet den germanske mysticisme, der prædikede den ariske superraces komme.

Som sagt kom Hitler tit i Pretzsches butik for at købe brugte bøger eller pantsætte sine egne, når han var i pengenød. Under besøgende indførte Pretzsche den unge mand i filosofien bag den germanske mysticisme og overbeviste slutteligt Hitler til at forsøge sig med det hallucinogene stof peyote som et redskab til opnåelsen af religiøs indsigt.

Hitler håbede, at han ved hjælp af et hallucinogent "trip" kunne få kontakt med sine tidligere eksistenser og at der blandt disse ville være en magtfuld, teutonisk hersker, men det blev ikke tilfældet. I stedet fik han "kontakt" med sin tidligere eksistens i form af den historiske person bag Wolfram von Eschenbachs Klingsor – den onde troldmand fra gralslegenden Parzival.

Ifølge August Kubizek, en af Adolf Hitlers meget få ungdoms-venner, brugte Hitler en del tid på studier af den orientalske mysticisme, astrologi, hypnose, germansk mytologi og andre aspekter af okkultisme.

I 1909 etablerede han kontakt med Dr. Jorg Lanz von Liebenfels, en tidligere cistercencer-munk, der to år før havde åbnet et post-templarisk tempel i Werfenstein-slottet ved Donau.

Von Leibenfels’ aristokratisk klingende navn var påtaget, hans dåbsnavn var Adolf Lanz og han kom fra den solide øvre middelklasse. Han havde en lille gruppe meget velhavende disciple.

Da han selv var discipel af Guido von List (der indførte swastika som symbol for den neo-hedenske bevægelse sidst i 1800-tallet) flagede han med swastika-flag fra sine fæstninger, han udførte rituel magi og udgav et magasin med titlen Ostara, et propaganda-organ for okkultisme og race-mysticisme, som den unge Hitler ivrigt abonnerede på. (Frank Smyth in The Occult Connection).

Som Von Liebenfels selv skrev i et brev til en personlig ven, 1932:

"Hitler er en af vore elever... En dag vil du opleve at han og gennem ham vi vil sejre og udvikle en bevægelse, der vil få verden til at skælve."

I løbet af Første Verdenskrig, omkring to måneder efter, at han blev dekoreret med Jernkorset, blev Hitler blindet under et sennepsgas-angreb. Han blev fragtet til et militært hospital i Nordtyskland, hvor man diagnosticerede ham som lidende af "psykopatisk hysteri". (Man mener nu, at diagnosen var fejlagtig; symptomerne stammede givetvis fra sennepsgassen.)

Efterfølgende blev Hitler placeret i pleje under psykiateren Dr. Edmund Forster. Hvad der helt præcist skete under behandlingen ved man intet om i dag, da Gestapo, mange år senere, i 1933, indsamlede al materiale omkring indlæggelsen og destruerede det.

Dr. Forster begik "selvmord" samme år.

Taknemmelig over "behandling"

Hitlers ophold på Pasewalk er forbundet med mystik, især hvis man går ud fra Hitlers egne udtalelser. Han mener, under behandlingen, at have oplevet en åbenbaring fra en anden verden. I åbenbaringen blev det ham fortalt, at han ville få sit syn tilbage og bringe Tyskland stor ære.

Hitlers latente anti-semitisme kom første gang til udtryk under hans ophold på Pasewalk.

Psykologi-historikeren Rudolph Binion har dannet en teori, der går ud på, at disse illusioner og åbenbaringer blev fremavlet og fremskyndet af afdelingens psykiatrer, som et middel til at hjælpe den unge Hitler. Binion fremhæver som kilde en bog fra 1939 med titlen "Der Augenzeuge" (Øjenvidnet), der er skrevet af en jødisk læge, Ernst Weiss, flygtet fra Tyskland ’33. Den skulle være en beskrivelse af hitlers "mirakelkur" i en kun lettere fiktionaliseret udgave. (William Bramley, The Gods of Eden)

Diagnosen "psykopatisk hysteri" ville højst sandsynligt have resulteret i psykiatrisk behandling for denne særlige lidelse og der er journaler, der beviser, at Hitlers personlige "livlæge" (1936-1945) Theodore Morelle udskrev recepter på og foretog behandlinger med psykiatriske midler. Disse midler var euforicider, og Hitler udtrykte sig altid taknemmeligt om denne behandling.

Blandt de benyttede midler var Eukodal og Pervitin. Eukodal er et narkotisk stof, der kan sammenlignes med morfin som medfører eufori og dysfori (manglende virkelighedsfornemmelse). Pervitin er et methamphetamin, der er kendt for at bevirke eufori, dysfori, alvorlige sociale handicaps, personlighedsændringer og psykose. Begge stoffer er stærkt vanedannende.

Der er ikke rigtig nogen der ved præcist hvornår Hitler besluttede sig for at udslette alle jøder og erobre jorden, men der er stærke beviser ( f.eks. "had&smerte"-talerne i 1919 og hans mere og mere rabiate udtalelser), der tyder på, at den førnævnte behandling ikke var succesfuld.

Et selskab af mordere

I 1919 blev Hitler endnu engang forfremmet og han blev forflyttet til et tophemmeligt regeringsorgan indenfor distriktskommandoen. Hitlers nye enhed var en efterretnings-operation, der havde til opgave at bekæmpe indenrigs-terrorisme.

Denne afdeling nægtede at anerkende Tysklands nerderlag i 1. verdenskrig, og derfor blev en række tyske ledere snigmyrdet.

Een af distriktskommandoens mest prominente ledere var kaptajn Ernst Rohm. Ernst Rohm var en professionel soldat der fungerede som budbringer mellem distriktskommandoen og de tyske industrialister, der var med til at financiere distriktskommandoens jagt på kommunister.

Kaptajn Rohm og en del andre medlemmer af distriktskommandoen var samtidig medlemmer af en mystisk organisation, kendt som Thule-selskabet (Thule-gesellschaft).

I korte træk kan Thule-selskabet beskrives som en tro på den "ariske" superrace og en tysk messias, der vil komme og lede Tyskland til ære og grundlægge den ariske races verdensstyre.

Thule er navnet på en mytologisk ø, i det fjerne nord, der ligesom Atlantis skulle være centrum for en tabt, højtudviklet kultur. Men ikke alle denne civilisations hemmeligheder er glemte. De tilbageværende sandheder er bevogtet af ældgamle, højtudviklede væsner. Den indviede vil kunne etablere kontakt med disse væsner ved hjælp af magiske/mystiske ritualer. Disse "mestre" eller "ældgamle" skal ved opnået kontakt kunne berige den indviede med overnaturlig styrke og energi. Ved hjælp af disse energier kan man opnå målet: at skabe en race af ariske supermennesker, som skal udslette alle andre, svagere racer.

Mange af de "henrettelser" og snigmord, distriktkommandoen stod for kan være inspireret eller dikteret af Thule-selskabet. Ifølge Stein var T.S. et "selskab af mordere". Det holdt hemmelige retsmøder, hvor folk blev dødsdømt. Det er muligt at mange af distriktkommandoens ofre allerede var blevet "dømt" i Thuleselskabets retssager. Mange prominente tyskere støttede disse voldeligheder og var erklærede og dokumenterede medlemmer af Thule-selskabet. For eksempel: Münchens politimester, Franz Gurtner, senere justitsminister i det tredje rige.

I slutningen af 1919 mødte hitler Dietrich Eckart. De fleste biografier undervurderer den indflydelse, Eckart havde på Hitler. Han var en velhavende forlægger og chefredaktør for en anti-semitisk "journal". Eckart var også erklæret okkultist og "mester af magi". Han havde tidligere tilhørt Thule-selskabets inderkreds.

Ifølge Ravenscroft’s "Spear of Destiny" opnåede Eckart, ligesom Hitler, første gang transcendence ved hjælp af psykodeliske stoffer. Den tyske farmaceut Ludwig Lewin havde allerede i 1886 udgivet materiale omkring peyote-svampen, hvilket førte til vidt udstrakte eksperimenter. Eckart (senere heroin-afhængig) brugte peyote i udøvelsen af neo-hedensk magi i Berlin og kom til den "bevidsthed" at han var reinkarnationen af en figur fra 1000-tallet, Bernhard af Barcelona, en kristen forræder og sortmagiker.

Der er ingen tvivl om, at Eckart – der var blevet opmærksom på hitler gennem andre medlemmer af Thuleselskabet, trænede Hitler i forskellige teknikker: selvtillidsøvelser, oratorisk overtalelse, kropssprog, etc. Ved hjælp af disse midler blev Hitler i stand til at gøre det dengang obskure tyske arbejderparti til en massebevægelse. Den følelsesladende taler blev til en ekspert, der evnede at forblænde et talstærkt puplikum.

Hitler dedikerede bogen "Mein Kampff" til sin læremester Dietrich Eckart.