Nyt forsøg med blog-roman
Nedenstående er indledningen til et stykke fiktion. Læs det og lad forestillingsevnen og fantasien fabulere en fortsættelse. Du kan selv bestemme, hvad der skal ske. Jeg vil forsøge at sammenstille forslagene.
Historien, jeg nu vil fortælle, er særdeles ejendommelig og kan virke skræmmende på det moderne menneske, hvis viden om fænomener, der ikke kan forklares indenfor naturvidenskabens nuværende grænser, er forbløffende mangelfuld. Det er som om der i tiden hviler en dvælende angst, hvis søvn er let og skrøbelig, og så overfladisk, at den mindste forstyrrelse vil kunne vække den. Ved dagslys, under sit virke i verden, knejser det moderne menneske stolt og arrogant, hans våben glimter effektive og skarpslebne, hans maskiner arbejder ubesværede for ham; men når lyset forsvinder bag den vestlige horisont og mørket tager verden i besiddelse, trækker han sig tilbage og ligger ængstelig og sølle og venter på dagens komme, mens han mærker denne angst gribe om sine lemmer, sive ham gennem huden og lægge sig om hans hovedskal. Hans ængstelse blandes med tvivl, idet han synes at fornemme, at der et sted i hans sjæls dybder dog engang har været et svar, der hvis det stadig kunne findes ville skænke ham håb, tryghed og værn og give ham styrken til at overkomme sin angst, men han synes også at forstå, at denne viden er glemt og nu udenfor hans rækkevidde, og at der intet er han kan stille op for at genvinde dette tabte. Det er ikke min agt med denne fortælling at skræmme min læser, men det er mig magtpåliggende, at denne skal forstå, at der i verden findes fænomener, ting og væsner, som naturvidenskaben endnu ikke har opmålt og kategoriseret, og at disse har eksisteret i verden lige så længe som mennesket og længe før dette. Det er samtidigt påtrængende nødvendigt for mig at bringe i erindring, at mennesket ikke altid har været fremmed iblandt disse, ligesom de heller ikke altid har været fremmede for os.
For at undgå unødvendig skepsis må jeg vedkende, at de begivenheder, jeg vil beskrive, den fortælling jeg agter at videregive, fandt sted længe før jeg selv blev født, hvorfor jeg ikke kan stå inde for autenciteten med andet end min faglige vurdering. Men snart 20 års arbejde med fænomener, der i daglig tale benævnes 'overnaturlige' har givet mig erfaring nok til, at jeg, uden samvittighedskvaler, kan kalde den sandfærdig. Min vurdering understøttes i øvrig til fulde af de fysiske beviser - Dr. Berthelsens egne notater og de uhyggelige og fantastiske fotografier; vidnespyrd, der af grunde, der snart vil være åbenbare for læseren, aldrig vil blive offentliggjort. Alene dette, at jeg vælger at nedskrive historien som jeg kender den, er et brud på det løfte, der blev aflagt af fire mænd den regnfulde oktobernat for fem år siden, hvor vi i tavshed afsluttede vor undersøgelse og i fællesskab destruerede samtlige akter. Men i lyset - eller rettere i skyggen - af aktuelle begivenheder, er det mig umuligt at forblive tavs.
Forslag til fortsættelse bedes lagt i kommentatorboks, alle er velkomne, også anonyme bidrag er velkomne.
Frisk pust savnes...
Kollektivet bag x-trabloggens nye eksperiment, blogromanen "Sulejma" erkender, at de er ved at løbe tør for inspiration. Forfatternes research i filmkataloger, tilbudsaviser, kuponnyheder, dameblade og hardware-manualer har ikke båret frugt. Den ændring i handling, der er nødvendig udebliver indtil en dygtig hjerne har fundet det fornødne twist...
Nysgerrig? Tag "blogroman" nederst...
Ny "stil" i blogromanen
Flere af Danmarks førende anmeldere er enige om, at xtrabloggernes forsøg på at skrive en blogroman indtil videre ser rigtig godt ud. "Lovende," skriver den ene. "Vi venter i spændt forventning," siger en anden. Een har enddog skrevet: "Jeg har aldrig set noget lignende..."
Læs den forrygende indledning til hvad der godt kan gå hen og blive det 21. århundredes store roman. Det spændende er, at du selv kan være med med forslag til handling, personer, miljø, etc. Læg en kommentar.
Blogroman, arbejdstitel: Sulajma og Lars
Kapitel 1
Det var endnu engang en mørk og stormfuld nat.
Landsbyens giftige og tatoverede svigermor dyrkede sex med Tosse-Lars i den gamle skolestue henne ved gadekæret.
Tosse-Lars skreg:
"Jeg kan ikke finde dåsen!"
Landsbyens giftige og tatoverede svigermors overskæg var kraftigt og Tosse-Lars havde allerede tre fingre inde mellem hendes tandløse gummer.
"Er det den hééér?" skreg han.
Hun forsøgte at forbande ham med svovlende eder, men hans fingres klemmen og kildren forhindrede ordene i at undslippe. Hun bed de værste eder i sig og ventede.
Tosse-Lars var havde i sin iver ikke opdaget at hun var blevet stille, han brugte den anden hånd til at kratte sig i røven, det bedste, han havde lært. Tidligere havde han af lægen fået at vide, at det ikke bare var hæmorrider, men noget endnu værre som havde et eller andet langt indviklet navn på latin. Summa summarum var, at han kun havde få døgn tilbage at leve i. Pokkers osse!
Hvorfor skulle han lige komme i tanke om det, nu, hvor Sulajmas overskæg begyndte at kilde ham ved øret. Tosse-Lars synes hendes børster var noget stive, og da han opdagede tatoveringen på hendes højre bryst troede han næsten ikke sine egne øjne, som lægen godt nok havde sagt også ville blive påvirket af sygdommen med det lange indviklede latinkse navn.
Det var slet ikke hende ...
Tankerne fór gennem hans hjerne, sveden sprang fram på hans pande, og det var ikke elskovs hede, men frygtens gys, der drev op langs hans rygrad. Hans blik var stift fikseret på Sulajmas tatovering. Han genkendte den, og han vidste, hvor han havde set den før... Og det var ikke på Sulajmas bryst!
Han tænkte, så det buldrede i hans svært brugte hjerne. Til sidst slog det ham: Tatoveringen havde tidligere siddet på Morderen fra Løgumkloster. Morderen havde slået flere mennesker ihjel med en hakke dengang jernbanen var ved at blive bygget fra Løgumkloster til Tønder. Men siden da var morderen forsvundet. Kunne svigermoderen virkelig være morderen? Måske endda svigermorderen?
Tosse-Lars tog sig sammen og spurgte med bævende hjerne: "Er du svigermorderen fra Løgumkloster?"
Svigermoderen så hvast på ham og svarede:
"Lars... Nu har vi kendt hinanden i 20 år... Du ved udmærket godt, hvad der skete dengang i Løgumkloster..."
Lars trak sig ud af hendes omfavnelse og rakte ud efter cigaretpakken på bordet. Han rystede een ud og satte den mellem læberne.
"Skat," sagde han tøvende. "Måske husker jeg ikke helt klart længere..."
Hun lagde en hånd på hans skulder: "Kære ven," sagde hun. "Det betyder ikke noget mere... Glem det... Det har jeg..." Hun smilede. "Næsten," tilføjede hun så.
Så jog et drag af smerte og vrede over hendes ansigt. "Det eneste jeg har svært ved at glemme, er ham der lurede henne ved hegnet i går aftes....Jeg syntes, jeg genkendte skikkelsen... ånden ..... gangen ..... "
Sulejma lå stille og stirrede frem for sig. Der væltede minder ind over hendes stille sindelag, ingen, hun på nogen måde havde tænkt sig at skulle dele med Lars. Dertil rakte hans alternative hjernevindinger ikke, det vidste hun. Det var hendes, helt alene.
"What's up, baby", smilede han med smøgen i kæften, "har du mistet mælet, smukke"?....
Hun svarede ikke. Lars rullede sig om på siden, satte sig op, og røg sin smøg færdig i stilhed. Hun lå og betragtede hans ryg. Stærk, senet, mild, kraftfuld, alt rummedes i hans tilstedeværelse, i synet af hans ryg, og hun vidste, den mindede hende om en anden, en fra dengang, som hun så inderligt havde forsøgt at glemme, nemlig Bo, rygterdrengens Bo. Han havde kendt hende, som hun havde kendt ham, så mange gange, så vildt...
Hun betragtede Lars, som han sad der ved skolebordet, som en knægt på otte til eksamen. Hun smilede.
"Lån mig en smøg," sagde hun hæst.
Han kastede pakken i hendes skød.
"Hvem skal det så gå ud over i nat?" spurgte han.
Roman oversættes til finsk
Rygterne om Xtra-bloggernes nye roman-projekt er allerede nået til udlandet. Hér til morgen meddeler to af hinanden uafhængige finske forlag, at de gerne oversætter og udgiver den endnu titel-løse roman. Det er værkets erotiske stemning, der gør den attraktiv for et nordskandinavisk publikum, udtaler en repræsentant for de finske forlag.
Falder romanen for censuren?
Blogkollegktivets nye roman er kun få uger gammel og vi er stadig på side 1, men spørgsmålet hænger i luften: Hvor længe kan det liderlige svineri fortsætte?
Ny roman fra blog-kollektiv
Lad os skrive en roman. Det skal selvfølgelig være en bestseller. Læg en kommentar med din ide.