Rørlæggerne fra Essex
Den engelske super-synth-pop-gruppe Depeche Mode udgav i 1982 deres tredje album "Construction Time Again".
Pladen var på mange måder nyskabende for den New Wave-scene, som bandet udsprang af. Brugen af digitale synthizeisere, især synclavier (et instrument, der fyldte det meste af et garderobeskab) og emulator (e-mu: et af de første digitale keyboards) er kendetegnende for denne plade.
Samtidig med indførelsen af moderne teknologi i komposition såvel som performance udviklede tekstforfatter og additional forsanger Martin Gore's tekster sig fra legende pop til at handle om sociale og politiske problemstillinger i datidens England.
Nummeret "Everything Counts" er en bitter kommentar til multinationale selskabers kyniske pengemageri; sangen blev i 1983 udgivet som single og strøg øjeblikkeligt til tops på The UK Single Chart.
Construction Time Again er en helstøbt plade, og stilen er inspireret af den tidlige industrial, en musikgenre, der har taget sit navn (og sin terminologi) fra anvendelsen af real-lyd, primært støj og larm fra industriens maskiner, kraner, lastvogne, tog etc., analogt eller digitalt samplet og konverteret til musik.
Denne industrielle lyd supplerer og understreger de social/politiske tekster på en måde, så budskaberne går skarpt og klart igennem.
Pladen 'holder' stadig, og det er derfor, jeg nævner den hér. At den holder kan betragtes som en kompliment til Depeche Mode, men samtidig også betragtes som en trist konstatering af, at intet har ændret sig, hvad angår de social/politiske emner.
Det er stadig sådan, at alt er godt, bare der er meget af det.
Hvis man spørger mig, så er der især ét af numrene på pladen, der skiller sig ud, nemlig nummeret "Pipeline". Her er industrial-lyden ekstremt fremtrædende. Lyden af motorstøj og fabriksfløjter udgør sammen med gruppens senere velkendte, meget klassiske vokalharmonier et helstøbt koncept.
Jeg plejer gerne at kalde sangen for Verdens sidste Arbejdersang, da der - så vidt jeg ved - ikke siden er blevet lavet en så direkte beskrivelse af den arbejdende mands byrde: den træge, monotone stortromme, der angiver muggertens nådesløse hamren, igen og igen, vindens susen gennem de tomme rør, lydene af metal mod metal.
Enhver, der har prøvet det vore fædre kalder hårdt arbejde genkender både lydene og stemningen. Og teksten taler for sig selv. Her er ingen overflødige metaforer, ingen følelsesmæssige udtryk. Der er kun hammeren og arbejdet.
Get out the crane
Construction time again
What is it this time
We're laying on a pipeline
Let the beads of sweat flow
Until the ends have met, though
It could take a long time
Working on a pipeline
Taking from the greedy, giving to the needy
On this golden day
Work's been sent our way
That could last a lifetime
Working on a pipeline
From the heart of the land
To the mouth of the man
Must reach him sometime
We're laying on a pipeline
Taking from the greedy, giving to the needy
Så: På med arbejdstøjet, drenge og piger. Der er stadig nok at lave!