Det farlige Kys
Når man hører, at nu kommer der en ny James Bond film, er det første mange tænker: Av, hvem skal så lave titelsangen?
Titelsangene bliver gerne meget populære, ryger til tops på billboards og top 10-lister, dels på grund af den umiddelbare eksposition i biografteatrene, dels fordi producerne gerne vælger navne, der i forvejen er "oppe i tiden" til at komponere og synge sangene. Faktisk var det kun Tom Jone's Thunderball og norske a-ha's The Living Daylights, der som sådan floppede.
Selvom det ikke er alle 007-film, der har en decideret titelsang (bortset fra de kendte temaer), så forbinder vi alligevel hver enkelt film med den sang, der bliver spillet under intro'en.
Den første Bond-film, Dr. No, har ikke, som sådan noget selvstændigt main-theme, bortset fra, naturligvis, introduktionen af Monty Norman's klassiske instrumentale Bond-tema - et tema, der går igen i alle filmene helt op til Casino Royale, hvor producerne venter med temaet til allersidst under rulleteksterne.
Man siger, at musikelskere kan opdeles i to: Dem, der lytter til melodierne og dem der lytter til teksterne. Som musiker er jeg naturligvis altid glad for en god melodi, men som digter må jeg sige, at det er teksterne, der har min primære interesse.
Er der en fællesnævner for teksterne til Bond-filmene?
Jeg har set lidt på sagerne og læst lidt på teksten og er kommet frem til, at emnet "snyd og bedrag" faktisk er gennemgående i stort set alle teksterne. Tillad mig at bringe et par eksempler:
Med Goldfinger indledes æraen, og har man sagt Goldfinger, så har man også sagt Shirley Bassey. Bassey har selv sagt, at hun mener, at hendes stemmes kratige alt supplerer Sean Connery's umiddelbare maskulinitet, og hun fremhæver Goldfinger fremfor Moonraker, som hun også lavede titelsangen til. Roger Moores fortolkning af 007 kunne, efter hendes mening, ikke bære hendes stemme.
Bassey synger:
Goldfinger, he's the man
The man with the Midas touch
A spiders touch
Such a cold finger, beckons on you
To enter his web of sin
But don't go in
Kvinden, der fristes af rigdom og magt. Vi husker vel alle scenen fra filmen, hvor den ulykkelige blondine ender sit liv som en forgyldt statue på silkelagener.
Golden words he will pour in your ear
But his lies can't disguise what you fear
For a golden girl, that knows when he's kissed her
It's the kiss of death from Mister Goldfinger
Kvinden, der udmærket er klar over, at hun befinder sig i edderkoppens spind, og at han sandsynligvis ikke vil hende noget godt, men alligevel lader hun sig forføre.
Her introduceres et begreb, der er gennemgående i mange Bond-tema'er: Det farlige Kys. Et begreb, man også finder tyve år senere.
A Vue to a Kill, 1985, med Roger Moore som Bond og 80'er-ikonet Grace Jones som skurkinde, er ledsaget af den britiske pop-gruppe Duran Duran's titelmelodi af samme navn.
Historien fortæller, at Duran Duran-bassist John Taylor under et animeret selskab, 1985, ganske enkelt gik op til Bond-producer Albert Broccoli og sagde, at hans band nok skulle "take care of the problem" med hensyn til temaet til den næste James Bond-film. John Taylor havde på det tidspunkt ry for at være en notorisk Bond-geek - for eksempel var den første, store ting, han indbkøbte for sin indtjening som rockmusiker en klassisk Aston Martin.
Sangen åbner med følgende:
Meeting you, with a view to a kill
Face to face in secret places, feel the chill.
Night fall covers me, but you know the plans I'm making,
Still oversea, could it be the whole world opening wide
A sacred why? A mystery gaping inside
The weekends why?
Until we dance into the fire
That fatal kiss is all we need
Altså: hemmeligheder, mysterier, at holde planer skjult for sin kæreste; dette at leve et liv, hvor der kræves af dig, at du er diskret med viden og ikke kan stole på selv dine elskede.
For måske til sidst at blive forrådt af et kys...
Måske er det netop denne usikkerhed, der gør, at vi alle elsker 007. Man kan leve et liv i luksus med dyre biler, dyre drinks, femstjernede restauranter, både, biler, casinoer, diamanter og guld, men der er en pris at betale. Alle disse ting kommer ikke gratis.
Og møder du kærligheden er den ofte til salg eller kortvarig. Også her må du være opmærksom på svindel og bedrag.
You drift through the years, and life seems tame
Tille one dream appears, and love is its name
Leslie Bricusse, You Only Live Twice
Romantik?
Ja, vi kan jo alle drømme om pistoler, hurtige biler og license to kill, lige så vel som vi kan drømme om den store kærlighed. Det meste af tiden står disse drømme jo i modsætning til vore liv, der gerne er dejligt forudsigelige og rolige, uanset indtjening og miljø.
Og gradvist, som vi blir ældre, kommer vi til en forståelse af, at de fleste af disse drømme må forblive drømme, simpelthen fordi prisen at betale vil blive for dyr. Nogle bliver bitre og kyniske, mister tålmodigheden og tolerancen.
Andre håndterer erkendelsen anderledes.
Men som Poul McCartney udtrykker det:
When you were young and your heart was an open book
You used to say live and let live
But this ever changing world in which we're livin'Makes you give in and cry
Say live and let die
Har du også oplevelser med en James Bond-sang, så læg en kommentar.