Costau: Respekt for klejner
Så den danske komiker/stand-upper Thomas Wivel optræde i fjernsynet her til aften. Han talte om respekt.
Husker selv, da jeg første gang blev opmærksom på ordet respekt. Det var en aften, hvor jeg sammen med familien så fjernsyn. De viste et afsnit af "Havets Hemmeligheder". Husker I? Jaques Costau med rød hue og havskildpaddehals. Skibet hed Calypso, som voodoo-gudinden.
Husker, at jeg fandt serien fascinerende, dels på grund af det catchy tema, dels på grund af de dygtige svømmere (var selv ret god), men også for den kærlighed til naturen, der var fundamentet både for tv-serien og ekspeditionerne.
Her blev talt om respekt, respekt for havet, respekt for naturen, respekt for livet. På det tidspunkt havde jeg ingen ide om, hvad dette ord betød. Ordet indgår kun sjældent i den midt-jydske tunge, der er min oprindelige. Men jeg forstod, at ordet beskrev en overenskomst mellem mennesket og skaberværket.
Næste gang jeg hørte ordet og bemærkede det var, da jeg i ret ung alder hørte Aretha Franklin's soulhit, Respect. Jeg forstod engelsk, allerede før jeg begyndte i skolen, så jeg begreb, hvad hun sang om.
Det var en anden respekt, end den Jaques Costau og hans dykkerteam hyldede. Et mindre ærefuldt, mere feminint, men samtidigt meget lettere begribeligt RESPECT! Jeg forstod det kunne være forskellen Frankrig/USA, der gjorde sig gældende, forskellige lingvistiske betydninger, men forstod nu også, at respekt skal være gensidig. Især når det gælder respekten mellem mennesker.
Senere var det den Sydafrikanske frihedskamps mottoer: Respect the ground! Respect human rights! - and so on - der fangede min opmærksomhed. Allerede dengang må jeg have båret kimen i mig til min stadigt voksende interesse for social retfærdighed.
Jeg forstod, at respekt kan være del af en forpligtelse man indgår og måske i virkeligheden er kernen i et hvilket som helst løfte.
I disse dage, hvor jeg bilder mig selv ind, at jeg har fundet Den Eneste Ene, den kvinde, jeg har fået tildelt i dette liv, begynder ordet respekt igen at spøge i mit sind. Og jeg ved nu, at man bør respektere det guddommelige, for uden det var intet til af det som er, ej heller kærligheden.
Respekt er som ord i familie med ordet "romantik", der også kan have mange forskellige facetter, og som bestemt er lige så aktuelt og interessant for en mand i min situation. Respekt og Romantik - måske titlen til en ny dansk best-seller, femi-krimni, hvad ved jeg.... Øh...
Hvad er det med den skide respekt? Hvor kommer den fra? Hvad skal vi med den? Som om vi ikke har nok at lave i forvejen, nok at plage vor hårdt prøvede hjerne med. Her gik vi og håbede, at alting ville blive bedre, uden utidig indblanding, i god ro og orden, men så, som et skud af en lille drengs pil i rumpen - PUF! - alting er forandret, hvem kender det ikke? Respekt the power, æd mine underbenklæder! Det eneste jeg respekterer er selve respekten, ligesom det eneste jeg frygter er frygten i sig selv.
I kan bare komme an med jeres respekt og jeres romantik! Jeg skal møde jer med åben pande, kæmpe uden våben, om I vil. Respekt skal I få og have til evig tid, vildledte dødelige...
Og som jeg taler fra Bjerget vil jeg afslutte min preach til de miskundsrene masser med følgende:
I Frankrigs røde bølge,
vil jeg min sødme dølge,
i Frankrigs hvide sne,
vil jeg ligge i ske
og bag USA's porte vil jeg ligge mine ... pølser,
kende sandheden venner,
den er ligefrem og nær;
respekt handler om føl'ser.
Jeg synes vi allesammen skal respektere det hele.
For eksempel: lade være med at gå og svine i gader, parke og på forlystelsesarealer. Aldrig har jeg set større svineri, rundt omkring på gade og vej og campingpladser, havne, kældre med mere, hvor jeg i tiden har bevæget mig omkring eller opholdt mig! Jeg har sovet på offentlige toiletter, krøbet sammen i mørket for at vågne til det værste kvalmende svineri. U-respekt for andre, siger jeg bare.
Tomme flasker, plastikemballage, papirskopper, cellofan, tomme kartoner, sugerør, popcorn, glasskår, snotklude - folk smider det bare fra sig, overalt! I naturen og oppe i fucking verdensrummet! Overalt efterlader vi affald og kasserede genstande. bare sådan, krølle sammen væk! Barsebæk! Disrespekt!
Jaques Costau græmmes!
For eksempel ægtepar, der mødes, giftes og skilles i løbet af 4 år. Som om ægteskabet var en juleklejne, der skal spises før den bli'r kold, men som kan spyttes ud, hvis den ikke lige smager! Ægteskab på samlebånd. Oh Helligånd. Ikke alene bryder man løftet til den anden, man bryder også løftet til vores Gud! Mine damer og herrer, tillad mig at præsentere DISRESPECT!Og det er socialt acceptabelt og man opfordres til det. Samfundssvineri! Disrespekt!
Man spørger eksempelvis en bekendt, man tilfældigvis møder: hvordan har Anne det? Og selvom det ikke er mere end et halvt år siden, man har været til fjolsets bryllup med netop Anne, svarer han: Min kæreste hedder Lise nu... Og man ved, det ikke er numerologiens hemmelige sandheder, der er årsagen til navneforandringen, men at Anne er ude af billedet. Jeg forstår det ikke.
Disrespekt!
Aretha Franklin græmmes!
Lad os respektere det hele og ikke begå unødvendig hærværk og lad os ikke skændes. Hvorfor disse evige konflikter? Er det tegn på respekt?
Hvem ved, lad os høre et bud?