Danmarksmesterskabet i Politik
Nu er sådan et folketingsvalg jo ikke en konkurrence; at tale om vindere og tabere er faktisk helt absurd. Konkurrenceelementet og det dertil knyttede underholdningselement er jo ganske forfriskende, årstiden taget i betragtning, men når der står syv partiledere, der allesammen mener at have vundet noget, der bestemt ikke hverken bør eller skal betragtes som et danmraksmesterskab i politik, så får jeg en besk smag i munden.
De virkelige vindere er de rige og de virkelige tabere er de fattige. Som altid.
Mantra og Moral
Regeringens nye mantra: kvalitetsfond på 50 mia. kr. lyder flot, men man skal huske, at det drejer sig om investeringer over 10 år altså 5 mia kr. pr år - hvilket ikke er imponerende.
Økonomiprofessor ved Copenhagen Business School Niels Blomgren-Hansen udtaler om kvalitetsfonden: - Man kan ikke kalde det et løft, man kan kalde det alle tiders spin.
Regeringen henter de mange milliarder ved at tage sit udgangspunkt i en fastlåsning af investeringsniveauet for 2008. Men ifølge professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er beregningsmodellen problematisk, og borgerne vil næppe mærke pengene som et løft: - Det bliver svært at opfatte alle de 50 mia. kr. som reel nytilførsel. En hel del vil blive slugt af helt normale offentlige investeringer, som følge af den almindelige udvikling, siger han til Information. - I 1960 udgjorde de offentlige investeringer måske to procent, men prismæssigt er de samme to procent jo nul og niks i dag. Nulpunktet må være andelen af BNP, siger han.
Uden de 50 mia. kr. ville de offentlige investeringer i 2018 nå et niveau, der ikke er set lavere de seneste 25 år.
Altså den samme kreative bogføring fra Venstre, som partiet har udviklet til perfektion siden skatteminister Anders Fogh Rasmussen måtte træde tilbage i 1992.
Samstiller men dette med Venstres evige snak om ansvar og moral, dukker nogle paradokser frem.
Mangemilliardæren og spekulanten George Soros beskrev i et interview i Berlingske Tidende, tilbage i 1997 problemet med værdier i politisk perspektiv:
- Et samfund har brug for fælles værdier. Og markedsværdier kan ikke tjene dette formål, fordi de udelukkende afspejler, hvad én markedsaktør er villig til at betale en anden i en fri udveksling af varer eller ydelser. Markedet reducerer alt, også mennesker (arbejdskraft) og naturen (jord), til handelsvarer. Vi kan således have en markedsøkonomi, men vi kan ikke have et markedssamfund. Ud over markeder skal samfundene have institutioner til at tjene sociale mål som politisk frihed eller social retfærdighed.
Leon Trotskij skrev i 1938 en artikel om "Deres moral og vores." Heri argumenterer han mod moralister, som opstiller moralske principper for hele samfundet og i mange tilfælde for alle historiske samfund. Han skriver, at samfundets almene moralske principper udelukkende tjener den herskende klasses interesser:
"Den herskende klasse gennemtvinger sine egne formål i samfundet og vender det til at betragte alle gerninger, som står i modsætning til disse formål, som umoralske. Den forfølger ideen om den "størst mulige lykke" ikke for flertallet, men for et lille mindretal, der bliver stadigt færre. Et sådan regime kunne ikke have overlevet en uge ved brug af magt alene. Det har brug for moralens cement. Produktionen af denne cement har skabt et lag af professionelle, småborgerlige teoretikere og moralister."
Og når alt kommer til alt er den herskende klasse ikke selv i stand til at overholde selv de allermest generelle og tilsyneladende selvindlysende moralske principper – fx at man ikke må slå andre mennesker ihjel – når modsætningerne i klassekampen skærpes:
"Under 'normale' omstændigheder efterlever en 'normal' person buddet: "Du må ikke slå ihjel!" Men hvis man dræber en anden under særlige omstændigheder som selvforsvar, vil juryen frifinde vedkommende. Hvis en morder slår et offer ihjel, vil domstolene slå morderen ihjel. Nødvendigheden af såvel domstole som muligheden for selvforsvar udspringer af antagonistiske interesser. Hvad angår staten, så begrænser den sig i 'fredelige' tider til legale mord på enkeltpersoner. Men i krigstider vender den det almene bud om "Du må ikke slå ihjel!" helt på hovedet. Den mest 'menneskelige' regering, som i fredstider 'afskyr' krig, erklærer i krigstider, at det er dens militærs største pligt, at slå så mange som muligt ihjel."
Trotskij har også en klar analyse af, hvor den almene moral stammer fra, nemlig fra småborgerskabet, hvis væsenstræk er: "... fremmedgjorthed fra enhver stor historiske bevægelse, en hærdet konservativ mentalitet, selvtilfreds snæversyn og den mest primitive politiske fejhed."
Det, at de selv står udenfor de store konflikter først og fremmest hovedmodsætningen mellem arbejderklassen og borgerskabet, gør småborgerskabet, som i dag består mestendels af den meningsdannende middelklasse – mediefolk, eksperter fra de højere læreanstalter, kunstnere, forfattere osv. – i stand til at tænke i almene principper uden at tage højde for de reelle samfundskonflikter.
Socialister er gennem tiderne blevet beskyldt for at være uden moral og mene, at målet helliger midlet. Men intet kunne være mere forkert. De fleste socialisters engagement stammer fra, at dybtfølte etiske og moralske principper bliver overskredet dagligt under kapitalismen. Ikke af enkelte amoralske mennesker, men af den måde samfundet fungerer på, med undertrykkelse, ulighed, krig og miljøkatastrofer.
Skatteminister Anders Fogh Rasmussen tog i sin tid konsekvensen af de betænkelige bogholderimetoder i skatteministeriet og gik af. Fair nok at tage konsekvensen af de fejl, der var begået i det ministerium, man har ansvar for.
Mon statsministeren også er klar til at tage konsekvenserne for de fejl, der foregår i statsministeriet?
- Foghs tidligere spindoktors overforbrug af telefon samt misbrug af taxaboner og kreditkort.
- I juni måtte statsministeren forklare, hvorfor han lod sine embedsmænd hjælpe med til at arrangere Venstre-arrangementer på Marienborg.
- Og senest er der så sagen med de manglende regninger for Venstre-arrangementer på Marienborg.
Det er da meget forståeligt, at oppositionen nu finder det rimeligt, at rigsrevisionen ser på regnskaberne i statsministeriet, men statsministeren afviser forslaget.
Hvorfor?
Se iøvrigt:
http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/19911/beslutningsforslag_oversigtsformat/B86.htm
Vigtig påmindelse
Direkte link til interessante oplysninger om Anders Fogh Rasmussens fortid.
Bemærk især året 1992.
Jydsk Valgdagbog #3
Ja, så kyr æ fjernsyn godtnok igen, men a gide æ å sid å sir o'et. Sjelom a egentlig godt ka li ham Villy. Dæ æ i wert fald en diel mire kjø o ham end o Holger. Det æ i parantes bemærket foruroligende som de goe å tawe sej o æ venstrefløj. Nowe a dæm æ jo de rene splejse. Villy sir søvnig ud, men det hår han jo åltie gjor, han æ jo å en trawl mand. Men både ham å Holger hår tawt sej gewaldig i løwet å de sidst 10 år. Æ piger, ja, dem ær'et jo lidt mire kjø o, men så'en ær'et jo ål steje. A we no æ rigtig mæ hinde dær Helle. Hun æ da også lidt smal om æ lyw. A trow æ te de foe nok å spise.
Wi æ næsten forpligtet te å stemme dæm i regering, så de ka fo en årnlig løn og nøj årnlig å spise. Stakkels sultne socialister.
Ka I sow godt dærude.
Jydsk Valgdagbog #2
Det war godt å sow lidt. No hår a håd lidt trawlt hær de sist par daw, så a hår æ fult årnli mæ, men a ka da sir, at Ny Alliance hår fåt en diel å sir te. Der æ åbenbart møj, te de ska lære ænno, men det æ jo helle æ så sær, de æ jo æ rigtige poletikere. Nowen a dem æ jo bare nowen alminlie direktører og så'en, dæ jo egentlig æ ve' mir om poletik end en anden jen. Men så tænke a osse: jamen, det ka da være det æ godtnok mæ så'en en frisk pust. At de så fumle lidt rundt hær i æ begyndels... Ja, det wil enwer anden wel å gjør. Og så æ der jo damerne. Ja, de hær smarte damer fra S og R. Det æ lissom te Helle hun så'en hår mandet sig op o det sist å det æ da rart å høre, a hun igen hår bestemt sig te at dæ æ skal wær nøj skattestop. A wed godt woddan det æ mæ så'en nøj skattejagt - rend rundt mæ en kompas å frys i en mørk skov. Godt det æ er mej.
Nå, no hår æ kuen tændt æ fjernsyn. Godnat.
Jydsk Valgdagbog #1
Wa æ det no for nøj mæ det dær folketingsval? Wa ska det no te for? Så ska'en igen ha æ sture støvler å owertøi o, å hen å sto i kø i jen eller anden skolestue wo dæ æ pissekoldt å folk stoe å bliwe båje forkølet å skidt tilpas. Slo en ånswa krys o en støk papir. Det æ dælme en magtdemonstartion a de hiel sture.
Do hår magt, gå hen slo en kryds o en støk papir! Værsgue. Det hidde dæmokrati. Halleluja Bethlehem!
Så lowe de en hiel masse å det æ åltie det sam': bedre welfærd. Det æ fulstænni liemøj om de æ til højre eller til venstre, om de er strammere eller slappere, om de æ hvide eller sort i æ hur: Bedre welfærd. A hår welfærd, tak. Det goer udmærket, bortset fra at a æ tæmmelig træt å, at a hiele tiden skal ta den jen hånd om til æ baglom. Altså for å fo det hær welfærd. Å det dæ mæ å ta answar, det ka de hål for dæm sjel, de ved jo ingenting om ansvar. Å få det hiele til at go op, det ka de til en wis grad, men holde fornuftig hus, det kan ingen af dem. Lowe å gjør sig til. Å for å fo det hiele til at dreje omkring, så æ en anden jen twungen til å bind' æ slips å go hen å stæm.
En kryds o en støk papir?
Manne tak, And's.
Nå, no wil a sie lidt fjernsyn, å så wil a hen å sow. Samle kræfter til å go hen å stæm - igen igen.