Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus (Børn er fra Pluto!)
Jeg har lært en masse af min far. Ja, jeg er fars dreng, og det har jeg altid været. Som alle andre drenge og mænd har jeg brug for et forbillede - rolemodel, som det hedder på moderne dansk. For mig er det så min far. Jeg ved godt, at det lyder usandsynligt, da det åbenbart er almindeligt, at de fleste mænd har et anstrengt forhold til deres far, men sådan er det nu engang.
Min far har stort set lært mig alt, hvad jeg ved. Ja, det er jo sket mere eller mindre inddirekte. Jeg har ikke siddet artigt på hans skød, mens han har læst og forklaret af tykke bøger og den slax; på ingen måde. Opdragelsen (ja, jeg tillader mig at bruge et forældet ord) er sket i praxis, "på gaden" kan man sige. Jeg har selv forsøgt i al beskedenhed at efterligne hans måde i opdragelsen af mit eget afkom, og det er lykkes udmærket, hvis jeg skal regne med, hvad sønnemand selv siger. Han er også udmærket tilfreds med sin far.
Nå, men det jeg vil frem til er, at min far har lært mig, at alle mennesker er ens. Han har aldrig sagt det, direkte, men det er hans holdning, som skinner igennem i hans omgang med andre, og den har jeg (og mine søskende) taget til mig af mange årsager. Ikke at den gamle er pladderhumanist; han har samme holdning til det feministiske bøsseævl som jeg, men vi mener, at der er flere ting, der knytter os mennesker sammen end der adskiller os.
Når der er en konflikt, lad os tage eksemplet de unge og ordensmagten på Nørrebro, så fokuseres der overalt i debatten og i medierne på forskellene mellem de stridende parter; jeg tror det sker i en fælles forståelse af, at det vigtigt at få defineret og afgrænset disse forskelle, så man efterfølgende kan udligne dem. Men sådan hænger det jo ikke sammen; det duer ikke, drenge. Det har vi forsøgt i rigtig mange tusinde år, uden succes, simpelthen fordi det ikke gir nogen mening at fokusere på forskellene. Ser man derimod på de ting, vi har til fælles, så vil man hurtigt finde ud af, at forskellene jo sådan set bare er bagateller.
I bedste fald er det disse forskelle, der gør verden og menneskeheden mangfoldig og farverig. Og så er det jo synd og skam at udjævne dem.
Så bliver verden og livet jo bare endnu mere kedelig.
Således også med kvinder. Min far mener - og det har han sagt lige ud, mange gange - at den eneste forskel, der er mellem mænd og kvinder er den fysiske: altså at vi ser forskellige ud. Han mener at det er noget vrøvl, når man påstår, at kvinder og mænd ikke tænker og føler ens. Simpelthen noget pjat, sir han. Enhver kan jo se, at det er forkert. Og jeg gir ham ret, fordi min erfaring siger mig, at han HAR ret. Det er kun fordi folk lader sig lulle til ro af de fordomme, floskler og klichéer, de forbandede medier fodrer os med, at ideen om forskel mellem kønnene er så udbredt. Hvis vi møder hinanden uden disse mærkelige ideer og ser på hinanden med rationel logik og sund fornuft (min far i en nøddeskal), så er dialog en realitet. Vel at mærke rigtig, konstruktiv dialog og ikke den form for dialog, vi almindeligvis accepterer, nemlig dialog blandet med konflikt - en fuldstædnig syg cocktail, der intet godt kan føre med sig. Desværre er det så udbredt (bare tænd for dit fjernsyn) og så almindeligt accepteret som den måde vi gør det på, at folk tror, det kun kan gøres på den måde.
Ærgeligt for kvinderne. Ærgeligt for mændene.
Det PASSER IKKE, at kvinder er fra Venus og mænd fra Mars. Lad dog være med at lytte til de åndssvage amerikanere. Vi har udviklet os som EEN ART på Jorden. Det eneste der adskiller os er de tåbelige traditioner, der danner fundament for vore kulturer. RIV KUN FORDUMS MØRE MUR I STYKKER!
Farvel og tak.