WoA

Hávamál

Nisser og mennesker

Videnskabeligt set er nissen en materipetal.

Altid, når mennesket bygger bolig, anvender det træ fra skoven og sten fra marken. Når det foarbejder træet og stenen og samler dem i konstruktion, vil deres henholdsvise naturånder (elementaler) transmutere og blive til en materipetal; en husets "ånd".

Vi kender dem som nisser, gårdmænd, eller, som vi kalder ham i Norden, tomten.

Disse husånder vil hurtig danne en symbiose med deres menneskelige husværter, således at der opstår et afhængighedsforhold. Dette afhængighedsforhold er naturligvis metafysisk, og derfor er husværterne sjældent bekendt med materipetalens eksistens. Skønt menneskeverdens mange mytologier og folkeoverleveringer indeholder et varieret udbud af forskellige nisser, vil nissen, for de fleste, ikke være andet end en semilitterær fantasiskabning. Derfor anerkendes nissens eksistens ikke. Af samme årsag opstår et misforhold, da nissens mange tjenester ikke gengældes eller overhovedet anerkendes som nissens værk, nissen bliver forurettet og føler, at der må handles. I begyndelsen nedlægger nissen sit arbejde. Videnskabeligt set svinder "ånden" hen, da den ikke tilføres ny energi ved rituelle handlinger som f. eks. tilbedelse eller ofringer, metafysisk set mister den sin mana. Hvis dette ikke er nok og husværterne stadig vedholder at fornægte ham, vil nissen ganske enkelt pakke sin ransel og forlade huset for at søge lykken i andre stalde og aldrig vende tilbage.

Derfor er der mange huse, hvor der ikke bor nisser.

I takt med de sidste års udvikling og den skæve retning almindelig oplysning har taget med de mange fjernsynskanaler og world wide web, har nisserne fået det gradvist sværere og sværere. De flakker omkring mellem husene, hjemløse, søgende; men de finder sjældent, nogen aldrig, skønt de er udødelige og ikke ældes, en bolig, hvor de vil blive modtaget med kærlighed og varme. For mennesket er han kun en kulørt figur i en bog. Langsomt vil nisserne uddø. Der er ikke mere behov for deres tjenester. Hvor bygninger falder, skyder nye op. Komposit, kulfiberforstærket epoxyharpiks og andre af de moderne byggematerialer er golde og frie for elementaler og derfor bliver flere og flere bygninger bygget uden nissens hjælp. Konsekvensen for nissen er forstemmende.

Paradoksalt nok i virkeligheden, eftersom materipetalen udgør en væsentlig del af det samlede åndelige fundament, der skal til, før et hus kan bygges. Materipetalens kreative energier, nissens arbejdsiver og handlekraft, er en væsentlig faktor i bygningens fysiske stabilitet, selve konstruktionens integritet. Materipetalen er en transmutation mellem to elementaler (træets og stenens ånder), og er derfor i besiddelse af mægtige naturkræfter, der beskytter bygningen og alt hvad der befinder sig indenfor dørene mod råd og ælde og andre destruktive energier. Dæmoner og djævle holder sig væk fra nissen. Hans kræfter er for stærke for dem. Et hus kan stå i tusinde år, hvis man viser nissen den fornødne opmærksomhed.

Derfor vil mennesket i sit hi føle sig stedse mere utryk efter nissens emigration. Det vil rent fysisk kunne mærke den ændrede tilstand, ikke som et fravær af noget, men som en uvelkommen nervøsitet, som om "noget" er kommet ind i huset. Der er kun spredte rapporter om egentlige fysiske manifestationer, som poltergeistfænomener og lignende forstyrrelser under og efter en nisses udflytning. I væsentlighed efterlader nissen et metafysisk tomrum, der sjældent står længe tomt.

Konsekvensen for mennesket er en stigende følelse af fremmedgørelse og udstødelse, og da han ikke har erfaringsrum nok til at erkende den paranormale årsag til hans dårlige miljø, vil hans hjerne fordreje virkeligheden og give en anden syndebuk skylden. Det religiøse menneske vil ofte henvende sig til en guddom, om det er i kirken eller i moskeen, måske konsultere en hellig mand. Ved på denne måde at vende naturkræfterne ryggen og give andre entiteter den anerkendelse og opmærksomhed, naturkræfterne fortjente, optimerer mennesket sin opposition til materipetalerne.

Sygdom og måske endda for tidlig død er resultatet. For menneske såvel som for nisse.

Om naturen

1) Der findes ikke noget tilfælde. Naturen vil straks indpasse det hændte i sin struktur.

2) Den natur vi oplever indeholder intet oprindeligt.

3) Der findes ingen akkurat gentagelse. Alle gentagelser vil variere fra de oprindelige.

4) Enhver del af naturen er en enhed, enhver enhed i naturen er en helhed.

5) Mennesket kan forstå naturen, men aldrig forklare den.

6) Fantasi er indeholdt i naturen og vil ikke kunne eksistere adskilt fra denne.

7) Galskab er en del af naturen og en målestok for definitionen af den.

8) Kærlighed er et menneskeligt forsøg på at forklare og forstå naturen.

9)Menneskets idéer om naturen varierer kun sjældent fra person til person, medmindre talen er om menneskets natur.

10) Den indre natur er på ingen måde vanskeligere at opleve og forstå end den ydre.

11) Gud er ikke nødvendigvis indeholdt i naturen.

12) Anvendelsen af naturen til opnåelse af et resultat er hverken forkert eller naturstridigt.

13) Det er tilladt at hade naturen.

Lev og lad leve

Samfundsdebatten er fyldt af floskler. Praktiske sproglige finesser, man kan krydre sine indlæg med. De er interessante fænomener, der ofte afspejler den kontekst, der danner rammen om dem og er anledningen til deres brug. Senere, når de berømte 100 år er gået, og det givne emne og årsagen til debatten forhåbentlig er glemt, kan man smilende nikke genkendende til dem og more sig over fortidens naive mudderkastning.

En meget brugt floskel i vores samtid er begrebet "pladderhumanisme". Det bruges i forskellige sammenhænge, gerne når der, som i øjeblikkets debat, bliver talt om menneskerettigheder, eller når emnet er fremmedpolitik. Det er en etiket, der kan påklistres enhver, der mener at mennesket grundlæggende er i besiddelse af gode egenskaber, men at disse oftest er nyttesløse, da samfundet og systemet kræver af individet, at det opfører sig agressivt og egoistisk. Det er derfor især de liberale debattører og repræsentanter for partierne til højre for midten, der bruger ordet om deres "modstandere".

Senest hørte jeg ordet brugt fra en anden fløj, fra uventet kant, kan man sige. I DR's "19-direkte" var emnet for et par uger siden "Satanisme". Indbudt til debat var en repræsentant for en ny satanistisk forening og en repræsentant for Folkekirken. Det var sidstnævnte, der på et tidspunkt benyttede ordet "pladderhumanisme" om de nævnte satanisters ideologi.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der har bidt mærke i dette.

Grunden var, at satanisten havde givet udtryk for, at grundtanken i satanismen er, at mennesket er født godt - det vil sige uskyldigt, som et dyr - og at det er samfundets komplicerede og ofte selvmodsigende aktionsmønstre, der gør, at mennesket bliver tvunget til at opføre sig voldelig, agressivt og dominerende. Kirkemanden havde den modsatte mening, som mange kristne, at mennesket på bunden er ondt og at det kun er gennem frelsen og et liv grundlagt på de kristne dogmer, at man kan frigøre sig fra dette.

Alligevel lød det, for mig, skævt, at den ellers velargumenterede og ganske fornuftige mand kaldte satanisten for "pladderhumanist". Jeg har altid levet i den illusion (åbenbart) at humanisme er et grundlæggende begreb i kristendommen. Et af De ti Bud lyder mig bekendt "Du skal elske din næste, som du elsker dig selv". Så vidt jeg ved var det også de humanistiske idéer, der drev folk som Grundtvig i deres virke. Bare for at nævne ét eksempel. Tilgivelse og barmhjertighed er to grundbegreber i den moderne kristendom.

Om satanisme er en god eller en dårlig ting, skal jeg ikke komme ind på hér. Lad mig nøjes med at sige, at den ideologi den nydannede satanistiske forening giver udtryk for at leve efter ikke lyder væsentligt anderledes, end den man finder hos mange andre ny-religiøse spirituelle strømninger. Og den lyder ikke særlig satanistisk. Sidst jeg kiggede i de vises bøger var satanisme en hel anden sag: en stræben efter ultimativ magt, der foregår i det skjulte blandt mænd, der allerede er i magtfulde positioner; en nihilistisk tro på og dyrkning af idéen om overmennesket. En satanisme jeg synes lyder aldeles mere skræmmende end den nævnte "pladderhumanisme". Hvis de unge mennesker i den udhængte forening havde valgt et andet navn til deres fællesskab kunne de have undgået en del uvæsentlig og på sin vis ligegyldig omtale.

De opponerer mod Folkekirken, javist, men der er dog ikke tale om nogen direkte trussel.

Jeg vil finde det udelt mere hensigtsmæssigt om kirken vendte sit blik mod andre og mere aktuelle trusler. Den trussel, for eksempel, der ligger i den væmmelige kulde, der synes at brede sig i vort samfund.

Det er som om der går et grimt og mørkt spøgelse gennem vor velfærdsstat; hvor end han strejfer om spreder han en kynisk ligegyldighed, der sætter spor overalt i vor hverdag. Danskerne bliver for hver dag mere og mere forhærdede og ligeglade med den voldsomme uretfærdighed, der findes i verden. Vi gider ikke tage stilling, undskylder det med, at vi har for travlt, at vi alligevel ikke kan gøre noget ved det, at vi ikke orker tage stilling - for, som Per Smed siger: Hva nøt' eret te?

Det gør mig ked af det, når jeg i min dagligdag møder denne forhærdethed. Jeg bliver ikke vred - var det bare så vel, så kunne jeg måske reagere! Men nej, min reaktion er rådvildhed og frustration, for hvad skal jeg gøre? Hvad nytter det? Jeg mærker dag for dag, hvordan jeg selv bliver mere kold. For er det ikke sådan, at når man føler sig magtesløs, så vil man gradvist blive koldere? Når man ikke mere kan se lyset og håbet i sin næstes øjne, gør man sig immun for ikke selv at blive offer for smerten - den smerte, der altid vil ledsage følelsen af magtesløshed.

Man behøver ikke være særegen pessimistisk for at forestille sig, hvordan verden vil komme til at se ud, hvis udviklingen fortsætter på denne måde. Krig, vold, terrorrisme, tortur, hungersnød, katastrofe og fattigdom er ulyksaligheder, som vi må bekæmpe og som kræver vort engagement - det er vor pligt. Denne pligt er ikke afhængig af om vi er satanister, kristne, liberale eller venstresocialistiske. Den hænger sammen med det eneste grundlag, der er fælles for os alle: hvid, sort, brun, grøn, orange: at vi er MENNESKER, født ind i denne verden som individer i det store, jordiske fællesskab.

At sidde i den bedste sendetid og bruge floskler som angreb i en iøvrigt fuldstændig ligegyldig debat er kun med til at gøre verden mere kold. Det har vi ikke brug for.

Lev og lad leve i stedet!

Om transcendens

Den mystiske oplevelse og mystikerekstasen kan siges at være et spørgsmål om, at sindet gør noget ved kroppen og hele personligheden. Jo tættere sind og legeme er forenet, jo mere sandsynligt er det, at man ved bestemte øvelser, meditationsteknikker og kropstillinger kan få sindet til at udvise ændrede bevidsthedstilstande.

Biokemikeren Candace Pert er en af de mest fremsynede forskere indenfor forståelsen af de kemiske stoffer, der bevæger sig mellem kroppen og psyken, sjælen og legemet. Det handler om opiatreceptorer og de andre peptid-receptorer i hjernen.

Menneskets nervesystem består overordnet af to nervesystemer:

Centralnervesystemet, hvis primære organ er hjernen og som fungerer som kroppens styre- og bearbejdningssystem med ansvar for at sanseindtryk kommer frem til bevidstheden.

Det perifere nervesystem, der udgøres af alle nerver, der udspringer fra centralnervesystemet.

Det perifere nervesystem består af to slags nerver: sensoriske nerver, der går fra krop til hjerne og motoriske nerver, der går fra hjerne til krop.

Menneskets hjerne indeholder ca. 125 milliarder nerve- eller hjerneceller, der er indbyrdes forbundne i et forhold således at hver enkelt hjernecelle kan kommunikere med i gennemsnit 10.000 andre. En nervecelle består af en cellekrop med en cellekerne, som indeholder cellens arvemateriale. Cellekroppen har udløbere, henholdsvis dendritter, der fungerer som modtagere af nerveimpulser og aksonet, der fungerer som afsender. Hver enkelt nervecelle har mange dendritter, men kun et akson; aksonet kan blive op til en meter lang og forgrener sig i afslutningen ud i en række endeknopper, der forbinder modercellen med andre celler.

Al information i hjernen og fra hjernen bliver sendt som nerveimpulser. Nerveimpulser er elektriske impulser og er nogenlunde identiske i spænding og varighed. Nerveimpulser opstår ved udveksling af ioner over cellemembranen, der dækker nervecellens krop. Spændingsforskellen mellem cellemembranens inder- og yderside skaber impulserne. Spændingsforskellen er afhængig af natrium/kalium-balancen mellem cellemembranens yder- og inderside. Normalt er der flere natrium-ioner på membranens yderside, således at den er positiv ladet; modsat gør sig gældende på indersiden, hvor kalciumionerne gør den negativt ladet. En ikke-aktiv hjernecelle er polariseret på den måde. Ved påvirkning af nerveimpulser åbnes en serie natriumkanaler i et område af cellens membran, hvilket resulterer i, at den negative inderside bliver positiv og omvendt – nervecellen depolariseres. Depolariseringen spredes via cellens akson til andre celler og aftager. Hver impuls har en varighed på ca. 1 milisekund, hvorefter cellen repolariseres.

Nervecellerne er som sagt forbundne via aksoner og dendritter, men disse udløbere har ikke direkte kontakt med hinanden. Mellem aksonets endeknopper og dendritterne ligger en væskeagtig hinde, den såkaldte synapsekløft. Den elektriske nerveimpuls kan ikke overføres direkte. Signalet skal omdannes til et kemisk signal. Afsendercellen frigiver transmitterstoffer, som passerer spalten mellem cellerne i den proces, man kalder synapsen. På modtagercellens dendritter findes modtagerstoffer, der er dannet af proteinlegeringer; disse kaldes receptorer.

En del af disse transmittersubstanser kalder man peptider. Følelsestilstande bliver overført mellem kroppens nerveceller via nerveimpulser, der i overførslen er afhængig af peptider.

Følelsestilstande skabes altså af stoffer i hjernen. Hvilket nok ikke kommer direkte bag på nogen. Det nye i denne forbindelse er at Pert samtidig fører bevis for, at processen kan gå den anden vej: følelser producerer stoffer i hjernen. Endorfinerne er et bindeled mellem psyken og hjernen. Endorfin er et peptid – en transmittersubstans. Peptider er styrende for stort set alle kroppens funktioner.

Peptider er biokemiske ledsagere til følelserne. Vrede, glæde, angst, henrykkelse og mystikerens ekstase er ikke bare psykiske klange men også biokemiske meddelelser, og de findes ikke kun i hjernen, men overalt i kroppen. Det er altså ikke nok at sige, at følelser opstår i hjernen; faktisk viser de sidste nye forskningsresultater, at de opstår overalt i kroppen samtidigt.

Forskningen samlede sig hurtigt omkring peptidernes forbindelse med immunsystemet.

Da endorfinerne skaber opstemthed og lindring for smerte, så videnskaben store muligheder i denne nye forskning. Men idéen om, at stofferne ikke har udgangspunkt i hjernen, men kan findes i direkte forbindelse med immunsystemet, brød med den forståelse, man havde dengang og blev i årevis afvist. Det tog omkring 15 år, før man turde anerkende teorien om neuropeptider.

Teorien går ud over sundhedspleje og smertelindring og peger hen imod en isolering af og definition på et ældgammelt problem i menneskehedens spirituelle udvikling: menneskets sjæl. Det viser sig nemlig, at følelser ikke kun findes som fysiske molekyler, hvis struktur kan skrives på formler, men en "anden form for energi", der endnu ikke kan beskrives af videnskaben.

Påstanden er bevist ved undersøgelse af patienter, der lider af personlighedsspaltning. I sjældne tilfælde har denne sindslidelse fysiske symptomer. F.eks. er der mennesker, der som den ene "person" har et fuldstændigt normalt stofskifte, men som den anden "person" har sukkersyge – medicinsk måleligt, idet den "anden person" ganske enkelt ikke producerer insulin. Samme gør sig gældende med forskellige former for allergier. Man kan sige at de to – eller flere – psyker har hver sin krop.

Man kan således opstille den teori, at mystikere, healere og shamaners forskellige energi-tilstande opererer via disse receptorer på celleniveau; at de bevidste personlighedsændringer påvirker peptiderne og deres receptorer.

I 1980’erne er forskerne kommet frem til ikke alene hvilke receptorer, der er afgørende for ændrede bevidsthedstilstande, men også, hvor i kroppen, de befinder sig. Det viser sig, at koncentrationen er størst i muskelbevægelsescentre, hvilket kan forklare, hvordan yogiske øvelser og dans kan "anspore" disse ændringer.

Man mener at følgende forhold tilsyneladende kan medvirke ændrede bevidsthedstilstande:

Indtil de sidste ti-femten år har næsten al forskning i trance og hjerne handlet om forskellen mellem højre og venstre hjernehalvdel, fordi det er ensktremt vanskeligt at undersøge hjernens dybere lag, da det ikke kan gøres ved at sætte elektroder uden på hjernen.

Storhjernen er delt i to halvdele, henholdvis den højre og den venstre halvdel – eller hemisfære, for at bruge det korrekte videnskabelige udtryk. Forneden er disse halvdele forbundet med en bro eller bjælke. Typisk kalder man den højre hjernehalvdel (hos venstrehåndede omvendt) for den ikke dominante, altså underordnede hjernehalvdel, fordi den venstre hos de fleste mennesker er den dominerende, hvad angår sproget og talen, men der er i virkeligheden tale om, at de to halvdele har hver deres emner og deres måder at virke på. Højre halvdel opfatter sammensatte helheder, symboler og billeder i stedet for sprog. Venstre halvdel er rationel og logisk. Overordnet taler man om den analytiske hemisfære (venstre) og den synteseskabende hemisfære (højre). I den senere tid har man fastslået at kreativ fantasi og erkendelser, der kommer udenom det sædvanlige sanseapparat, samlet under betegnelsen ekstra-sensoriske perceptioner (ESP) er forbundet med højre hemisfære. Hvor venstre halvdel tilskrives vor civilisations teknologiske landvindinger, ses højre halvdel som årsag til de mystiske og humanistiske produkter.

Årsagen er endnu ikke fastlagt, men halvdelenes individuelle biologiske opbygning er forskellig, idet venstre halvdel har mange interne forbindelser, hvorimod højre halvdel har mange forbindelser med hjernens dybere og hidtil kun sparsomt analyserede lag. De to halvdele virker desuden særdeles godt sammen, hvilket kan siges at være temmeligt praktisk. Hvis ydre påvirkninger ikke er for pågående, f.eks. i hviletilstande, har man målt rytmiske skift mellem aktiviteten i de to halvdele, flere gange i døgnet i en cyklus på mellem 90 og 120 minutter.

Dette er hvad man kan kalde almindelig græsk indenfor hjerneforskning, men det nye er, at forskere nu har bevist, at en klinisk depravation - en udmatning – af den venstre hjernehalvdel kan anspore en tranceagtig tilstand, der minder om tilstanden, hjernen indgår i under dyb meditation eller hypnose. Man regner med, at årsagen hertil ligger i, at venstre hjernehalvdel styrer vores kritiske bevidsthed. At engagere venstre hjernehalvdel i faste opgaver – koncentration om ord eller genstande, som i tantrisk yoga – kan fokusere energierne i højre halvdel og bane vejen for tranceagtige tilstande.

Amuletter om halsen

Gnostikerne er kendetegnet ved deres brug af magiske amuletter i form af sten – ædle såvel som mere almindelige – oftest med magiske eller symbolske indgraveringer. Denne tradition stammer sandsynligvis fra gnostikkernes studier af ældgamle Ægyptiske orakel-papyri, da de fleste dekorationer på sekternes forskellige amuletter er figurer af helleniserede ægyptiske guder som Anubis eller Isis.

Ofte er amuletternes figurer ledsaget af korte tekster, som regel skrevet med græske bogstaver, men ofte uden regulær sproglig betydning: stavelsesformularer, hvor magten ligger i udtalen som f.eks. aththa, baththa, ibi, selti, belti. Af og til anvendtes serier af bogstaver, der danner samme ord, forfra eller bagfra. I andre tilfælde var det bogstavernes numerologiske værdi man lagde vægt på. Et velkendt eksempel på et magisk ord, hvis betydning er et mysterium er "trylleordet" ABRAKADABRA. I mange kulturer menes dette ord at have magisk betydning, og sten med ordet påmalet eller indgraveret kaldes "Abraksis-sten". Ordets oprindelse er usikkert, men man møder det første gang i et digt fra det andet århundrede.

Igennem tiderne har navnet altid været af essentiel magisk og religiøs betydning.

På mange måder er hele væsnets eksistens omfattet i dets navn. Traditionen går helt tilbage til Oldtidens Ægypten. At erhverve en Æons navn betød for den søgende ikke alene kendskab til Æonen men også magt over ham, således at den navngivne Æon ikke længere repræsenterede nogen forhindring for den søgende sjæl, på dennes vej tilbage til det Øverste Væsen.

Gnostikerne benyttede et mangfoldigt udvalgt af formularer, men vigtigst af alle disse var de forskellige himmelske entiteters navne. Først efter en indvielse bestående af en "afhøring", der skulle godtgøre disciplens viden om formularer og hans kendskab til de rette tilhørende symboler, og en art "dåb", under hvilken den søgende blev salvet med hellig olie, blev det disciplen tilladt at påbegynde sin opstigen mod "Den syvende Himmel", lysets rige.

Derfor var hoveddoktrinen i gnosticismen, at den påkrævede viden skulle forblive hemmelig og kun videregives under fastlagte, hermetiske ritualer – en regulær i moderne forstand teologisk uddannelse.

Mere om det der, du ved nok

I moderne magis mysticistiske doktriner opfattes sindet som en bro mellem ren bevidsthed og den krop, hvori denne bevidsthed midlertidigt har taget ophold. Sindet er, set ud fra denne synsvinkel, en oversætter som organiserer og oversætter alt, hvad vi kommer ud for til billeder og udtryk som er acceptable for og forståelige af vore fysiske personligheder.

Alt i universet består af og erkendes som forskellige hastigheder af vibrationer eller bølgelængder. I spektrets nederste del og med den laveste vibrationshastighed har vi fast fysisk substans. Vibrationerne i de atomer, molekylerne er sammensat af, kan ikke umiddelbart erkendes af menneskets sanser. Ovenover fysisk substans og med højere vibrationshastighed er lyd. Hurtigere bølgelængder end lyd opfattes som varme og endnu højere vibrationshastigheder som lys. Denne observation kan udvides til også at omfatte tanker med en bølgelængde højere end elektricitet eller lys.

Indenfor hver enkelt gruppe af observerbare fænomener, som lyd, lys, osv, findes manifestationer som varierer med bølgelængden. Inden for den klassifikation, vi kalder lys er der, fx langsommere bølger, som vi opfatter som rødt lys, og hurtigere, der opfattes som blåt lys. Indenfor klassifikationen lyd er der hurtige bølger, der opfattes som høje og skingre, og langsomme, dybe bastoner.

Det er interessant at mærke sig, at vibrationsmanifestationerne og de deraf følgende billeder, ikke i sig selv er entydige og fortsatte, men i høj grad afhænger af de sanser, der opfatter dem. Det er i dag en fastslået kendsgerning, at der er lyde som let opfattes af visse dyr. Der er til gengæld lysindtryk som ikke kan opfattes af planter og dyr, men som er tydelige nok for mennesker. Moderne kommunikationsteknologi er et dramatisk eksempel på, hvorledes man ved at ændre på "modtage-sansen" kan ændre et givent sæt vibrationer. Lysindtryk kan ændres til elektriske impulser, som kan ændres til lyd, som igen kan iværksætte fremstillingen af fysisk substans. Hvis det var lige så let at påvirke vore fysiske legemers sanseapparat kunne vi mennesker måske høre farver, smage lyde eller føle dufte og på den måde få yderligere perspektiv i vor dagligdag eller i særlige situationer.

Ud fra den tro, at alting er forskellige manifestationer af den universelle kilde udviklede de gamle magere den indstilling, at der ikke eksisterer noget fuldstændig uafhængig handling. Tilsyneladende uafhængige fænomener hænger i realiteten sammen. Som følge deraf er et enormt område af umærkelige og dog direkte måder at kontrollere omgivelserne på åbne for mennesket, hvis vi blot erkender og accepterer denne kontrol.

Hverdagsmagi...

Så spørger folk mig om, hvordan jeg gør... Hvordan det kan være, at jeg har så stor succes med stort set alt hvad jeg laver. Jeg svarer ærligt, for det har jeg vænnet mig til, og siger derfor i overensstemmelse med sandheden: Der findes noget, der hedder magi, og vi er nogle der mestrer den. Det lukker oftest munden på dem, så vi undgår at bevæge os rundt i et for mig lettere pinligt emne.

Men ja, det er sandt: jeg har i en årrække studeret vestlig magi, og ja, jeg kan trylle.

Men det er jeg ikke alene om. Der findes omkring 6,3 milliarder mennesker rundt om på jorden, der er i besiddelse af samme evne og som bringer den i anvendelse dagligt. Ja, det vil sige, at du - kære læser - er indeholdt i regnskabet.

Catch 22 er - i dette tilfælde - at der er stor forskel på, hvor dygtig den enkelte er.

Kernen er, at kende tingenes entitet. Ordet ´entitet´ er ikke som sådan noget fremmedord. Du kender det fra ordet "identitet", sammensat af "id" og netop "entitet". Identitet er et begreb, der beskriver summen af et individs egenskaber. ´Entitet´ betyder altså egenskab. Alle ting har een eller flere entiteter, altså egenskaber.

Jeg springer videre, før der går unødvendigt Rudolf Steiner i denne blog.

Lad os tage et eksempel, jeg vil bruge et fra mit eget liv, da jeg dermed ikke risikerer at bringe andre i forlegenhed.

Jeg spiller trommer i et rockorkester. Dertil anvender jeg trommestikker. Jeg foretrækker stikker af australsk cedertræ, vistnok lavet af nogle dovne abo´er nede i outback´en. Hvad en trommestiks egenskab er, behøver jeg ikke at uddybe. Det ved enhver, der har overværet en rockkoncert. Trommestikken er designet og fabrikeret til et formål, nemlig at udfylde sin egenskab, sin entitet.

Der er bare det, at stikkerne ikke som sådan kan udfylde denne ´bestemmelse´ uden tredje aktør. Det er her, jeg kommer ind i billedet.

Ved at tage dem i hånden og hjælpe dem med at udfylde deres bestemmelse - deres entitet - udfører jeg magi.

Ligesom maleren med sine pensler, slagteren med sin kniv, tømmeren med sin hammer, Bush med sine bomber, osv. og dig, i øvrigt, med din computer.

Hvis du ved, hvad tingene skal bruges til, og hvis du ved, hvordan man gør, så bliver din hverdag nemmere, og du vil opleve større succes. (Desuden vil du også komme til at sove bedre, hvilket alle moderne mennesker har brug for, da deres største problem er, at de ikke får udsovet om natten - eller hvornår de end vælger at sove. De moderne menneske dør af stress fordi de af to årsager - 1)angst og 2) dårlig samvittighed - ikke kan sove om natten. Men det er en anden historie.)

Eneste måde, at sikre sig dette på er ved at sætte sig ind i hvordan tingene virker. Magi er viden om, hvordan tingene virker. Hvis man ved, hvordan tingene virker, kan man udfylde deres bestemmelse, bringe deres egenskaber i anvendelse, og dermed sikre sig selv og universet succes ved en vellykket handling med tilfredsstillende resultat.

Noget alle ved, og alle stræber efter i forvejen.

Så vær endelig ikke imponeret over David Copperfield.

Entitet betyder egenskab. En egenskab er det samme som en ´mulighed´. For at vende tilbage til førnævnte eksempel med trommestikken, så er det muligt at slå hårdt med en trommestik, det er dens egenskab, dens entitet; det man anvender den til. Altså dens ´mulighed´.

Nu går vi lidt tilbage i tiden, til før Universet blev skabt.

Der sad Gud i en anden verden end den vi kender; det var en verden, der kun bestod af muligheder, men til gengæld var antallet af muligheder uendeligt. Med andre ord: ALT var muligt i den verden, Gud kommer fra.

Ikke så mærkeligt, at Gud fik sjove idéer, Han må jo ha´ kedet sig bravt, fordi, når alt er muligt, så sker der jo ingenting. Idet en mulighed bliver realiseret ophører den jo med at være mulig og er dermed ikke mere en mulighed. Han besluttede sig for at vælge en række af de til rådighed stående muligheder og realisere dem. Skide på magten og for en gangs skyld glemme tidens dynejakkemeninger og gøre, hvad han havde lyst til...

Og så blev Universet, som vi kender det, skabt.

Det samme gør du hver morgen. Du ser ned af dig selv og tænker: hvad kan jeg udrette? Jeg har hænder, jeg har hjerne, jeg har hjerte og mit helbred er i orden. Svaret er, som du ved, meget enkelt: Er det menneskeligt muligt, så vil du også kunne udrette det. Det kræver bare at du sætter dig ind i, hvordan tingene virker og så, selvfølgelig: træning.